Aktivrejser - Torrevieja

Ca. 45 km fra Alicante lufthavn ligger Torrevieja, en kystby syd for provinsen Alicante, omgivet af golfbaner og nær det enestående naturreservat 'lagunas de La Mata y Torrevieja'. Klimaet i Torrevieja er typisk for middelhavsområdet, med gennemsnitstemperaturer mellem 12°C og 25°C - en oplagt lokation for en succesfulde aktivrejser. Torreviejas kysstrækning på 20 km giver rig mulighed for vandaktiviteter på stranden, bl.a. på Playa de la Mata, Torreviejas største strand.

Torrevieja Sports City

5 km. fra Torrevieja ligger Torrevieja Sports City. Torrevieja Sports City tilbyder muligheder for træningsophold for flere sportsgrens-udøvere - heriblandt fodbold, håndbold, atletik, triatlon, basketball, tennis, svømning, rugby, cykling og roning. På stedet kan de desuden ofte arrangere fælles træning med spanske hold eller venskabskampe med officiel dommer.

Torrevieja Sports Citys topmoderne træningsanlæg har desuden handicapvenlige faciliteter og overdækkede pavilloner til sportsudøvelse i dårligt vejr. Torrevieja Sports City er i det hele taget et yderst kvalificeret sportstilbud for skoler, klubber, foreninger og forbund, som ønsker en mulighed for at gennemføre et højt træningsniveau på en rejse.

Aktiv- eller træningsrejse til Torrevieja

Vi tilbyder forskellige muligheder for aktiviteter i området. Blandt andet Padel Sup (Stand Up Padling), windsurfing kursus, zumba og heldagsleje af mountainbike. Læs mere om vores aktivprogram her.

I bliver hentet af bussen i lufthavnen, som kører gruppen til Torrevieja, og transfer er inkluderet i prisen. I Torreviejas Sports City indkvarteres gruppen i fine lejligheder, hvor der er mulighed for selv at lave mad. Se mere om mulighederne for indkvartering, og se vores vejledende priser her.

Hvis I ønsker yderligere information om vores aktivrejse til Torrevieja, så er I velkomne til at ringe på 80 20 88 70.

Vi sender også meget gerne et uforpligtende tilbud på jeres skolerejse eller grupperejse til Torrevieja.
 
 
Skrevet af Jeanette Staunstrup Christensen

Priser, hoteller og program