

Studierejser Serbien
Som rejsemål for en studietur har Serbien utrolig meget at byde på, ikke mindst for den historie og samfundsfags interesserede.
Det er et land præget af store modsætninger lige fra fattigdom, forfaldne bygninger og bombekratere til idylliske landskaber samt et rigt kulturliv og en livlig festkultur.
Studietur til Serbien
Der er mange spændende oplevelser i vente på en studierejse til Serbien, og mange muligheder for at sammenstykke et fagprogram, der falder i jeres gruppes smag.
Med udgangspunkt i Serbiens hovedstad Beograd, er der mange muligheder for kulturelle og historiske aktiviteter på en studietur eller hvis jeres gruppe er mere til adventure og friluftsaktiviteter, er der også rige muligheder for det. Se nærmere på mulighederne i forbindelse med en studierejse til Beograd her.
En omtumlet og barsk historie
Der er utrolig meget historie at dykke ned i på en studietur i Serbien. Krig fylder en del i Serbiens historie - også i nyere tid, efter landet blev ført i krig af daværende Præsident Milosevic som led i hans ultranationalistiske projekt om et "storserbien".
Resultatet heraf blev 9 år med blodig krig, som NATO til sidst satte en stopper for med bombardementer af Serbien i 1999. I dag står hele bygninger stadig i ruiner, som et resultat af bombardementerne, som et evigt minde om den forfærdelige krig landet var igennem.